Klub etikette

  • Dojo'en (træningslokalet) må ikke betrædes med fodtøj på. Fodtøjet stilles på de dertil indrettede reoler ved indgangen.
  • Alle skal være til stede rettidigt og omklædt til træningens start.
  • Kommer en elev for sent, stiller eleven sig afventende ved kanten af tatami (måtten), indtil sensei (træneren) henvender sig og giver tilladelse til at deltage i træningen.

Etikette på tatami

  • Hils på dojo'en med tachi-rei (stående hilsen) ved ind- og udgang.
  • Under mokuso (meditation) skal der være fuldstændig ro — også fra eventuelle tilskuere.
  • I dojo'en skal der herske ro og orden efter sensei's anvisninger.
  • Når sensei ønsker at stoppe træningen, klappes der 2 gange i hænderne — f.eks. når en teknik skal demonstreres.
  • Hils altid på din partner før og efter træning. Respektér din partner, og vær opmærksom og koncentreret under træningen, så ulykker undgås.
  • Under træningen står eller ligger man ikke og "hænger" henslængt på måtten.
  • Ønsker man at tale med sensei, venter man til denne er ledig, hvorefter man henvender sig og fremfører sit ærinde.
  • Ønsker man at forlade dojo'en før træningen er slut, meddeles dette til sensei, og man får dennes tilladelse, inden træningen starter.
  • Ingen må under træningen forlade dojo'en — uanset årsag — uden sensei's tilladelse. Ved tilbagevenden går eleven hen til sensei, hilser og melder sig tilbage.
  • Alle stød, slag og spark skal og må kun markeres.
  • Slip omgående din træningspartner, når denne tilkendegiver smerte. Smerte tilkendegives ved at klappe — på partneren, på sig selv eller i måtten.
  • Alle møder med rene hænder og fødder, kortklippede negle og en ren gi.
  • Under træningen må der ikke bæres ringe, ure, halskæder og lignende, der kan forårsage skader.

Generel etikette

  • Klubbens materiel skal behandles ordentligt. Alle hjælper med at rydde op og holde lokalerne rene.
  • Bæres Budokwai Jiu-Jitsu Center's mærke, skal det sýs på gi'ens venstre side, ud for venstre bryst.
  • Det er ikke tilladt uden chefinstruktørens tilladelse at undervise i eller demonstrere Jiu-Jitsu-teknikker uden for dojo'en. Det skal forhindre misbrug — uskyldige mennesker kan komme til skade, og klubben og seriøse budo-udøvere kan få skylden, hvis teknikkerne bruges af uvedkommende.
  • Alle har ret til at blive respekteret, uanset køn, race eller trosretning.