Jiu-Jitsu’s rejse fra Japan til Europa og derefter til Danmark er en fascinerende historie om kulturel udveksling, sportens udvikling og global spredning af kampkunster.
Fra Japan til Europa
Jiu-Jitsu (også stavede “Jujutsu” eller “Jujitsu”) har sine rødder i det feudale Japan som et system af nævekamp, der blev praktiseret af samuraier. Det indeholdt teknikker som kast, joint locks og stranguleringer, designet til at neutralisere en modstander, ofte i rustning. Med tiden udviklede forskellige skoler (ryu) af Jiu-Jitsu sig, hver med sit eget sæt teknikker og filosofier.
I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede begyndte Jiu-Jitsu at sprede sig uden for Japan, hovedsageligt på grund af Japans øgede internationale tilstedeværelse og ønsket om at vise japanske kultur og kampkunster frem. Jiu-Jitsu-mestre, såsom Mitsuyo Maeda, rejste til andre lande, inklusive USA og Europa, for at demonstrere deres færdigheder og undervise i deres kunst. Disse demonstrationer tiltrak stor interesse i Europa, hvor folk var nysgerrige på asiatiske kampkunster, som dengang var eksotiske og lidt kendte.
Spredningen til Europa
I Europa blev Jiu-Jitsu hurtigt populært blandt kampkunstentusiaster og blev en del af den fysiske træningskultur i starten af det 20. århundrede. Lande som Storbritannien, Frankrig og Tyskland så en stigning i antallet af dojoer (træningscentre) og klubber dedikeret til Jiu-Jitsu og andre kampkunster. Denne periode så også opkomsten af “Jiu-Jitsu-feber”, hvor europæere ivrigt tog imod og tilpassede sig Jiu-Jitsu, ofte blande det med lokale kampstilarter for at skabe hybride former for selvforsvarsteknikker.
Jiu-Jitsu kommer til Danmark
Jiu-Jitsu’s ankomst i Danmark kan spores tilbage til den tidlige til midterste del af det 20. århundrede, hvor interessen for forskellige kampkunster begyndte at tage form. Selvom specifikke detaljer om, hvornår og hvordan Jiu-Jitsu præcist blev introduceret i Danmark, kan være svære at fastslå, er det klart, at efter Anden Verdenskrig begyndte flere europæiske lande, inklusive Danmark, at se en stigning i antallet af kampkunstskoler og -foreninger, herunder dem, der fokuserer på Jiu-Jitsu.
I Danmark voksede interessen for Jiu-Jitsu parallelt med en bredere fascination af asiatisk kultur og kampkunster generelt. Danske Jiu-Jitsu-udøvere og -instruktører begyndte at etablere klubber og organisationer dedikeret til studiet og praksis af Jiu-Jitsu, og med tiden begyndte sporten at tilpasse sig og integrere sig i den danske sportskultur. Dette inkluderede også udviklingen og populariseringen af Brasiliansk Jiu-Jitsu (BJJ), en afart af Jiu-Jitsu, der lægger mere vægt på grappling og gulvkamp, som også fandt vej til Danmark og blev ekstremt populær.
I dag nyder Jiu-Jitsu, både i sin traditionelle form og som BJJ, en stabil popularitet i Danmark med en dedikeret følge af udøvere, der dækker et bredt spektrum af aldre og baggrunde. Der afholdes regelmæssigt nationale og internationale konkurrencer, workshops og seminarer, som bidrager til sportens fortsatte vækst og udvikling i landet.