Selvforsvar er tilladt i Danmark – men kun under visse betingelser. Straffelovens § 13 handler om nødværge, altså retten til at forsvare sig selv eller andre, når man bliver udsat for et angreb. Men forsvarshandlinger skal ske inden for lovens grænser og vurderes ud fra situationens alvor.
Stk. 1 – Lovligt nødværge
“Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.”
Denne del betyder, at du må forsvare dig selv eller andre, hvis du er under angreb – eller hvis et angreb er ved at ske. Forsvaret skal dog være:
- Nødvendigt: Du må ikke handle, hvis faren er overstået, eller hvis du kunne være gået væk.
- Ikke åbenbart overdreven: Du må ikke bruge mere vold eller magt, end det situationen kræver.
Der skal tages hensyn til:
- Hvor farligt angrebet er
- Hvem angriberen er (fx om de er truende eller fysisk overlegne)
- Hvad det er, du beskytter (fx din krop, din ejendom eller en anden person)
Eksempel: En person slår ud efter dig. Du må godt parere slaget og skubbe personen væk – men du må ikke slå igen med noget, der kan gøre alvorlig skade, hvis det ikke er nødvendigt.
Stk. 2 – Overreaktion i panik
“Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.”
Her erkender loven, at mennesker i pressede situationer kan reagere voldsomt af frygt eller i panik. Hvis du i en presset og farlig situation kommer til at overreagere – fx fordi du blev bange – kan du stadig være straffri, hvis din reaktion var forståelig og menneskelig.
Eksempel: Du bliver overfaldet og i panik slår angriberen i gulvet hårdere end nødvendigt. Hvis retten vurderer, at din reaktion skyldes berettiget skræk eller ophidselse, kan du undgå straf, selvom du gik over grænsen for forsvar.
Stk. 3 – Lovlig magtanvendelse ved tilbageholdelse
“Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.”
Denne del udvider reglerne om nødværge til også at gælde, når man hjælper med at sikre lov og orden. Det betyder, at man fx må bruge nødvendig magt for at:
- Gennemføre en lovlig pågribelse
- Forhindre en person i at stikke af fra tvangsanbringelse eller fængsel
- Sikre, at nogen følger et lovligt påbud (som fx en dørmand, kontrollør eller vagtsituation)
Det er dog stadig vigtigt, at handlingen er rimelig og nødvendig i situationen.
Eksempel: Du stopper en butikstyv, der er ved at stikke af. Du må tilbageholde personen, så længe det sker uden unødvendig vold.
Opsummering for elever
| Stk. | Hovedregel | Nøglebegreber |
|---|---|---|
| §13 stk. 1 | Du må forsvare dig selv eller andre | Nødvendighed, proportionalitet, rimelighed |
| §13 stk. 2 | Panik kan fritage dig for straf | Skræk, affekt, forståelig overreaktion |
| §13 stk. 3 | Du må tilbageholde eller gribe ind ved lovlige situationer | Påbud, flugt, pågribelse |
Øvrig beskrivelser
Civil anholdelse
Civil anholdelse – altså retten til som almindelig borger at tilbageholde en person – er reguleret i retsplejeloven (RPL), nærmere bestemt:
Retsplejeloven § 755, stk. 2
“Enhver har ret til at foretage anholdelse af en person, der på fersk gerning eller i umiddelbar forlængelse heraf træffes under udøvelse af en lovovertrædelse, som kan medføre frihedsstraf. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet.”
Kort forklaret:
- En privatperson (civil) må anholde en person, hvis:
- Vedkommende gribes på fersk gerning, eller umiddelbart derefter, i færd med at begå en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel.
- Man skal hurtigst muligt tilkalde politiet og overgive personen.
- Man må kun bruge nødvendig og forholdsmæssig magt.
Eksempel:
Hvis du ser en person begå butikstyveri og forsøge at flygte, må du tilbageholde personen, men du må ikke bruge unødvendig vold – og du skal kontakte politiet med det samme.
Vigtige begrænsninger:
- Det gælder kun for strafbare forhold, hvor strafferammen inkluderer frihedsstraf (altså ikke bare bødestraffe).
- Du bliver vurderet efter nødværge- og nødretprincipper (bl.a. §13 i Straffeloven).
- Hvis du bruger unødig magt, kan du selv blive straffet.
kortfattet og selvforsvarsrelevant beskrivelse
Forstå straffens rammer ved vold og selvforsvar
Når man udøver selvforsvar, er det vigtigt at forstå, hvad loven betragter som ulovlig vold, og hvor grænsen går mellem et lovligt nødværge og et strafbart angreb. Her er de mest relevante bestemmelser
§ 244 – Simpel vold
“Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.”
Dette er den mest almindelige voldsparagraf. Hvis du i en selvforsvarssituation går for vidt, og angrebet fra din side ikke længere er nødvendigt, kan du dømmes efter denne paragraf.
§ 245 – Grov vold
“Legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter straffes med fængsel indtil 6 år.”
Hvis du forsvarer dig selv med voldsom kraft (f.eks. slag med våben eller spark mod hovedet), risikerer du at blive dømt efter § 245 – medmindre det tydeligt er inden for nødværgeretten. Domstolen vurderer, om dit forsvar var nødvendigt og proportionalt.
§ 246 – Særligt grov vold
“Hvis volden har været særlig grov eller medført alvorlige skader eller død, kan straffen stige til 10 år.”
Hvis du i selvforsvar forvolder alvorlige skader eller døden – og retten vurderer, at det ikke var nødvendigt forsvar – kan du straffes meget hårdt.
§ 248 – Vold under slagsmål eller gengæld
“For legemsangreb under slagsmål, eller når den angrebne har øvet gengæld mod angriberen, kan straffen bortfalde under særlig formildende omstændigheder.”
Her anerkender loven, at der kan opstå situationer, hvor begge parter handler voldeligt, og hvor det kan være svært at vurdere skyld. Hvis du handler i affekt under et slagsmål, kan det være en formildende omstændighed – men det fritager dig ikke automatisk fra ansvar.
§ 252 – Hensynsløs fare for andres liv eller førlighed
“Den, der af grov kådhed eller hensynsløshed forvolder nærliggende fare for liv eller førlighed, straffes med fængsel indtil 8 år.”
Selvforsvar må ikke være hensynsløst. Hvis du sætter andres liv i fare uden at det er nødvendigt, kan du blive dømt efter denne bestemmelse – selv hvis din hensigt var at beskytte dig selv.
§ 253 – Pligt til at hjælpe
“Undlader man at hjælpe nogen i livsfare, uden at der er risiko for én selv, kan man straffes.”
Denne paragraf handler ikke om vold – men er relevant i selvforsvarssituationer: Hvis du ser en anden blive angrebet, og du kan hjælpe uden selv at komme i fare, har du faktisk pligt til at gribe ind eller tilkalde hjælp.
Hvordan relaterer det sig til selvforsvar?
Når du bruger selvforsvar (nødværge), er du ikke strafbar, så længe:
- Du ikke bruger mere magt end nødvendigt
- Du handler for at afværge et angreb, ikke for at gengælde
- Du ikke fortsætter volden, når faren er overstået
Hvis du går ud over disse rammer, kan du risikere straf efter ovenstående paragraffer, især §§ 244–246.
Referencer: